Loven er, for så vidt angår §§ 1-3 og 5, overensstemmende med den tilsvarende i samlingen 1955-56 gennemførte ekspro- priationslov (årbog 1955-56, side 312).

§ 1 bemyndiger ministeren til for statsbanerne at erhverve arealer, som er nødvendige til foretagelse af ændringer i anlæggene, der er en følge af arbejder, hvortil der gives bevilling ved finansloven eller tillægsbevillingsloven for finansåret 1957-58.

Efter § 2 kan ministeren lade foretage ekspropriation, ligeledes for statsbanerne, af arealer og servitutter, der er nødvendige for at sikre synligheden af signaler o. lign.

Forslagets § 3 hjemler ministeren ret til at lade foretage ekspropriation for post- og telegrafvæsenet og de koncessionerede telefonselskaber af arealer m. v., som er påkrævede til tilvejebringelse af nye og udvidelse af bestående radiotelekommunikationsanlæg og telefonanlæg, herunder centraler.

§ 5 hjemler den sædvanlige fritagelse for stempel- og tinglysningsafgifter for de dokumenter, der udfærdiges i anledning af de af loven omfattede baneanlæg m. v.

Som § 4 blev under sagens behandling i folketinget indføjet en ny bestemmelse, hvorved ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til — eventuelt ved ekspropriation — at erhverve de arealer m. v., der udkræves til opførelse af et tilbagerykket dige ca. 300 m bag Juvrediget på Rømø.

Endelig indeholder loven — i modsætning til sine forgængere — i § 6 en bestemmelse, der hjemler afgiftsfrihed for dokumenter, udfærdiget i forbindelse med arealerhvervelser i henhold til lov nr. 165 af 1. maj 1923, § 1, angående regulering af statsbanernes niveauoverkørsler, en bestemmelse som rækker ud over det enkelte finansår.

I nævnte lov af 1923 findes, efter hvad ministeren anførte ved fremsættelsen af forslaget til nærværende lov, „ingen udtrykkelig bestemmelse om afgiftsfritagelse, og de årlige ekspropriationsloves § 4 indeholder måske ikke tilstrækkelig klar hjemmel til at undlade at afgiftsberigtige disse adkomstdokumenter m. v. Imidlertid synes det lidet rimeligt i afgiftsmæssig henseende at behandle disse dokumenter anderledes end andre ekspropriationsdokumenter, og paragraffen er medtaget for at skabe et klart grundlag for afgiftsfrihed. Jeg kan oplyse, at mangelen på en tilsvarende bestemmelse om afgiftsfrihed i den såkaldte krydsningslov (lov nr. 28 af 1. februar 1930) blev afhjulpet på samme måde ved en bestemmelse i ekspropriationsloven for 1937-38, nemlig lov nr. 125 af 7. maj 1937 § 4."

Lovforslaget henvistes i folketinget til et udvalg, der indstillede det til vedtagelse med den ovenfor omtalte tilføjelse (§ 4).

I udvalgets enstemmige betænkning udtales:

„Udvalget har i det hele kunnet tiltræde de i det fremsatte lovforslag indeholdte bestemmelser.

Herudover har ministeren for offentlige arbejder oplyst, at det, efter at der i de senere år i vadehavet foran Juvrediget har dannet sig en ca. 4 m dyb pril, som skærer sig stadig længere ind mod land, og som muligvis i løbet af et par år vil have nået Juvrediget, hvortil afstanden i dag er godt 60 m, er blevet nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af de lavere arealer på den nordlige del af Rømø imod oversvømmelser, som må påregnes at ville indtræde under stormflod, såfremt den nævnte pril når digefoden og fortsætter sit angreb ind i diget. Der er derfor af vandbygningsvæsenet projekteret opført et tilbagetrukket dige for statskassens regning i en afstand af ca. 300 m fra Juvrediget, og anmodning om bevilling til det nævnte arbejde er forelagt finansudvalget, idet det er tanken i løbet af sommeren 1957 at foretage opmålinger til digeanlægget samt at foretage de fornødne ekspropriationer af arealerne, hvorpå diget skal opføres, således at man, såfremt faren for digegennembrud ikke er aftaget væsentligt i 1958, kan begynde opførelsen af selve diget.

Det er således nødvendigt, at der i finansåret 1957-58 foretages ekspropriationer til det pågældende digeanlæg.

Under henvisning hertil har ministeren stillet det nedenfor anførte, af udvalget tiltrådte ændringsforslag, der giver hjemmel til erhvervelse — om fornødent ved ekspropriation — af de arealer, der udkræves til opførelse af et dige på Rømø.

Endvidere har ministeren over for udvalget rejst spørgsmålet om opnåelse af bemyndigelse til at gennemføre de servitutpålæg eller arealerhvervelser m. v., som vil udkræves for at sikre, at der ikke på arealer, der vil blive berørt af kommende tunnelbaneanlæg i København (hovedstadsområdet), sker nybebyggelse eller ændringer i tilstedeværende bebyggelse på en sådan måde, at tunnelbaneanlæggene i væsentlig grad vanskeliggøres eller fordyres, men udvalget har fundet, at dette spørgsmål i sin helhed er for uafklaret til, at man på nuværende tidspunkt ønsker at give ministeren den omhandlede bemyndigelse."

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt.