Ved loven forlænges de gældende udskrivningsregler for indkomst- og formueskatten til staten (årbog 1955-56, side 71), dog med enkelte ændringer af indkomst- og formueskatteskalaerne for personer.

For indkomstskattens vedkommende har man, under hensyn til, at pligten til at svare folkepensionsbidrag indtræder på samme indtægtstrin som indkomstskatten til staten, foretaget en vis tilpasning af skalaen for indkomstbeløb under 6 000 kr. Man har herved tilstræbt at undgå for stærke spring i de beløb, der pålignes på disse indkomsttrin. Efter en i folketinget foretaget ændring kommer lempelserne dog kun forsørgere til gode, således at ikke-forsørgere skal udrede skatten efter samme skala som året før.

Endvidere har man forhøjet den skattefri formuegrænse fra 30 000 kr. til 50 000 kr. med heraf følgende mindre lettelser i skatten af formuer på indtil 100 000 kr. Ændringerne må ses på baggrund af de forhøjelser af ejendomsværdierne, der har fundet sted ved 11. almindelige vurdering, og som et led i bestræbelserne for at fremme opsparingen.

Det af finansministeren fremsatte lovforslag indeholdt tillige et afsnit, hvorefter den ordning, som ved lov nr. 43 af 14. marts 1955 om forbrugsbegrænsende foranstaltninger (årbog 1954-55, side 116) indførtes vedrørende sparebeviser m. v., skulle forlænges for skatteåret 1957-58, dog med enkelte ændringer. Formålet hermed var endnu et år at afbøde virkningerne på pristallet af de i 1955 indførte omsætningsafgifter på tekstilvarer m. v.

På forslag af det folketingsudvalg, der fik sagen til behandling, vedtoges det imidlertid ved 2. behandling at dele lovforslaget i to lovforslag:

1) forslag til lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten for skatteåret 1957-58, omfattende lovforslagets afsnit I, II, III, IV og VI (§§ 1-39 og 51-52) og

2) forslag til lov om sparebeviser m. v., omfattende lovforslagets afsnit V og VI (§§ 40-52)

samt at lade sidstnævnte lovforslag gå tilbage til udvalget til fortsat behandling (det blev senere gennemført i ændret affattelse, jfr. nærmest efterfølgende sag).

Af udvalgsbetænkningen anføres:

„Under forhandlingerne om lovforslaget har man drøftet den økonomiske politik i forbindelse med lovforslagets bestemmelser om størrelsen af skatteudskrivningen og om udstedelse af sparebeviser.

Under disse drøftelser er der af de konservative medlemmer i udvalget fremlagt en skitse til "antiinflations- og opsparingsplan", hvori der bl. a. stilles forslag om delvis at erstatte kontant berigtigelse af statslån til byggeri med udlevering af statsobligationer.

Der har ikke i udvalget kunnet tilvejebringes flertal for i forbindelse med udskrivningsloven at gennemføre det i lovforslagets afsnit V indeholdte forslag om udstedelse af sparebeviser for finansåret 1957-58. Om dette spørgsmål udtaler de forskellige mindretal i udvalget følgende:

,,Et mindretal [venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer] må anse det for uforsvarligt, at folketinget udskyder afgørelsen af spørgsmålet om tekstilafgifternes virkning på detailpristallet, og henviser til de to partiers ordføreres udtalelser herom ved lovforslagenes 1. behandling.

Et andet mindretal [det radikale venstres udvalgsmedlemmer] udtaler, at da der ikke under behandlingen af udskrivningsloven og de sammen med denne behandlede lovforslag har været levnet fornøden tid til at overveje de problemer, som er rejst i forbindelse med forslaget om uændret forlængelse af sparebevisordningen, herunder spørgsmålet om ordningens administration, og da mindretallet endvidere ønsker, at der bliver tid til at belyse og færdigbehandle den af de konservative medlemmer i udvalget den 21. marts fremlagte skitse, henstiller mindretallet, at afgørelsen vedrørende sparebeviserne udskydes, indtil overvejelserne vedrørende de nævnte problemer er tilendebragt, og foreslår derfor, at bestemmelserne om sparebeviserne udgår af udskrivningsloven.

Et tredje mindretal [de socialdemokratiske udvalgsmedlemmer] udtaler, at da venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget har erklæret, at de ikke vil medvirke til gennemførelse af udskrivningslovens afsnit om sparebeviserne, og da det radikale venstres medlemmer af udvalget har henstillet, at afgørelsen vedrørende sparebeviserne udskydes, er der ikke i øjeblikket mulighed for at gennemføre dette afsnit af loven.

Under disse omstændigheder kan mindretallet tilslutte sig, at der i udvalget arbejdes videre med bestemmelserne om sparebeviserne.

Herefter stiller udvalget med finansministerens tilslutning nedenstående ændringsforslag under A., hvorefter den del af lovforslaget, der omhandler sparebeviser, udskilles som et særligt lovforslag, som udvalget foreslår henvist til fortsat behandling i udvalget.

Den øvrige del af lovforslaget, der omhandler udskrivning af indkomst- og formueskat for skatteåret 1957-58, indstiller udvalget til vedtagelse med nedenstående ændringsforslag under B., der er stillet af finansministeren og tiltrådt af udvalget.

Dette ændringsforslag vedrører skalaen i forslagets § 1, stk. 2. Om baggrunden for ændringsforslaget kan anføres, at det af finansministeren er oplyst, at de foreslåede skattenedsættelser for skalaindkomster under 6 000 kr., der i alt andrager ca. 8 mill. kr., fordeler sig med ca. 2 mill. kr. på forsørgere og ca. 6 mill. kr. på ikke-forsørgere. Da formålet med de foreslåede ændringer er at undgå, at mindre indtægtsstigninger medfører springvise forøgelser i udskrivningen af statsindkomstskat og folkepensionsbidrag under ét, forekommer de foreslåede nedsættelser for ikke-forsørgere uforholdsmæssigt store. Man har derfor overvejet, om det skulle være muligt at foretage en udglatning af skalaen for ikke-forsørgere, der medførte noget mindre skattenedsættelser for denne gruppe af skatteydere. Da det ikke har været teknisk muligt at finde en tilfredsstillende løsning på dette spørgsmål, er der i udvalget enighed om at bevare den for skatteåret 1956-57 gældende skala for ikke-forsørgere, og ændringsforslaget tager sigte herpå."

Uden for betænkningen stillede Alfred Jensen (DK) m. fl. ændringsforslag om nedslag i skatteansættelsen for personer med en skattepligtig indkomst på under 19 000 og om indføjelse af følgende bestemmelse i § 36: „For arbejdsløshed ud over 30 dage vil der altid være at eftergive et beløb svarende til skatten for ledighedsperioden." Fra retsforbundets side stilledes ingen ændringsforslag, men Søren Olesen beklagede som partiets ordfører, at de foreslåede lempelser i indkomstskatteskalaen kun skulle komme forsørgere til gode.

Ved afstemningen vedtoges udvalgets ændringsforslag, mens de kommunistiske ændringsforslag forkastedes med alle øvrige stemmer mod kommunisternes.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget i den ændrede form enstemmigt med 106 stemmer, idet 7 medlemmer (DK og et grønlandsk medlem) hverken stemte for eller imod.