Efter loven skal de i lovbekendtgørelse nr. 305 af 13. december 1955 om midlertidige ændringer i reglerne om påligning af indkomst- og formueskat til staten (årbog 1955-56, side 65) indeholdte ligningsregler, der havde gyldighed for skatteåret 1956-57, også gælde for 1957-58, dog med enkelte ændringer.

Disse ændringer er optaget i en ny lovbekendtgørelse nr. 340 af 19. december 1956 og nærmere omtalt i skattedepartementets cirkulære nr. 219 af 20. december 1956.

I forhold til lovbekendtgørelsen for skatteåret 1956-57 indeholder lovbekendtgørelsen for skatteåret 1957-58 nye regler om beskatningen af danske statsborgere, der er ansat ved fremmede diplomatiske repræsentationer her i landet, samt af visse udlændinge, der på grund af deres tilknytning til Danmark findes at burde sidestilles med danske statsborgere (§ 3, stk. 1), om adgang til børnefradrag for og sambeskatning med børn mellem 16 og 18 år (§ 4, stk. 2, og § 17, stk. 1 og 3) og om adgang til overførsel af underskud (§ 9). Endvidere er der sket ændringer i § 5 vedrørende lempelser for visse skatteydere over 65 år, § 13, stk. 2, vedrørende beskatningen af lotterigevinster, § 18, stk. 3, vedrørende tontineordninger og § 24 vedrørende lempelser for personer, der har etableret sig efter 1. april 1951. Hertil kommer, at den til og med skatteåret 1956-57 hjemlede indkomstskattefrihed for krigstillæg er bortfaldet, og at reglen i § 22 (jfr. nedenfor) erstatter statsskattelovens § 6 d om fradragsret for personlige skatter, ejendomsskatter, forpagtningsafgifter m. v. Endelig indeholder loven regler om tilbagebetaling af bunden opsparing efter begæring af personer, som omfattes af reglerne i lovens § 4.

Om ændringerne i lovbekendtgørelsens bestemmelser anføres:

Til § 3, stk. 1.

De heri indeholdte bestemmelser omhandler beskatningen af visse personer, der er ansat ved udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer her i landet. Der findes i statsskatteloven bestemmelser om skattefrihed for sådanne personer. Det blev imidlertid ved en højesteretsdom af 1951 fastslået, at skattefritagelsen i henhold til disse bestemmelser rakte videre, end skattemyndighederne oprindelig havde antaget. Således ville efter dommen en dansk statsborger, der modtager løn fra et udenlandsk gesandtskab, ikke kunne beskattes af anden lønindtægt her i landet eller af renteindtægt m. v. Da en så vidtgående skattefritagelse går ud over, hvad der normalt indrømmes i andre lande, har man nu foretaget en nærmere fastsat begrænsning af fritagelsen.

Til § 4, stk. 2, og § 17, stk. 1.

Efter de nye bestemmelser kan skatteyderen begære sambeskatning med børn, der den 1. januar 1957 er fyldt 16 år, men ikke 18 år, med den virkning, at der gives børnefradrag for disse børn. Begæringen om sambeskatning skal fremsættes over for de skattelignende myndigheder senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse ved benyttelse af den særlige rubrik på selvangivelsen. Det er en betingelse for sambeskatningen og dermed for børnefradraget, at det pågældende barn ikke har midler til at bekoste sit eget underhold; denne betingelse er indsat i loven, fordi det sædvanligvis vil være til ugunst for skatteyderen at begære sambeskatning i sådanne tilfælde.

Til § 5.

I bestemmelserne om nedslag i indkomstansættelserne for visse skatteydere over 65 år m. fl. er der sket ændring i nedslagsbeløbene, der for skatteåret 1957-58 er fastsat således:

[Se oversigt i Folketingsårbogen 1956-57, side 99]

Derimod er der ikke sket andre ændringer i denne bestemmelse; maksimalindkomstbeløbene er de samme som for skatteåret 1956-57, og nedslaget kan ikke overstige halvdelen af forskellen mellem maksimalindkomsten og den pågældendes skattepligtige indkomst.

Finansministeren havde oprindelig foreslået maksimalbeløbene forhøjet, men dette gik man bort fra under sagens behandling i folketinget.

Til § 9.

Den nye bestemmelse om adgang til at overføre underskud fra et indkomstår til de to nærmest følgende indkomstår vedrører kun fuldt skattepligtige personer, men ikke selskaber, foreninger m. v. Bestemmelsen går nærmere ud på, at underskud, der er fremkommet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ét skatteår, så vidt muligt fuldt ud skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det nærmest følgende skatteår. Hvis underskuddet overstiger den skattepligtige indkomst for sidstnævnte skatteår, kan det overskydende beløb fradrages ved indkomstopgørelsen for det følgende skatteår, men hvis det således overførte beløb ikke kan rummes i denne indkomst, er der ikke mulighed for at overføre eventuelle restbeløb til senere skatteår.

Til § 13, stk. 2.

Ved loven er der givet lovbekendtgørelsens § 13, stk. 2, følgende affattelse:

Indkomst hidrørende fra lotterigevinster — bortset fra gevinster i klasselotteriet og gevinster, der omfattes af lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgift af gevinster ved lotterispil - medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, for så vidt beløbet ikke overstiger 200 kr. Overstiger beløbet 200 kr., medregnes kun halvdelen af det overstigende beløb.

Ændringen består i, at man efter "klasselotteriet" har tilføjet ordene: „og gevinster, der omfattes af lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgift af gevinster ved lotterispil".

Til § 18, stk. 3.

Den heri indeholdte ny bestemmelse gør de for renteforsikringer og pensionsordninger med løbende udbetalinger gældende regler anvendelige på tontineordninger, der har alderdomsforsørgelse til formål, og som er oprettet i danske pengeinstitutter i overensstemmelse med vedtægter, der er godkendt af finansministeren. Udbetalinger fra tontineordninger er allerede efter de gældende regler indkomstskattepligtige for modtagerne, fordi de er livsbetingede, altså af samme karakter som en livrente. Indskyderne i en tontinekasse har nemlig alene ret til fra opnåelsen af en vis alder, og så længe de lever, at få udbetalt en andel i kassens samlede renteindtægter, eventuelt suppleret med en vis udlodning af kassens formue. Ved død fortabes ethvert krav på kassen.

Til § 22.

Efter statsskattelovens § 6 d skal udgifter til personlige skatter, ejendomsskatter, forpagtningsafgifter, aftægtsydelser o. lign. kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt udgifterne er „udredet" i indkomstårets løb. Ved en under sagens behandling i folketinget indføjet ny bestemmelse, der ophæver statsskattelovens § 6 d, fastslås det i overensstemmelse med praksis, at fradragsretten for personlige skatters vedkommende kun omfatter skattebeløb, der er betalt i indkomstårets løb, og som er forfaldne. Med hensyn til ejendomsskatter, forpagtningsafgifter, aftægtsydelser m. v. fastslås det, ligeledes i overensstemmelse med praksis, at de pågældende udgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen, når de er „anvendt", d. v. s. under samme betingelse, som gælder for de i statsskattelovens § 6 a nævnte driftsomkostninger, der normalt kan fradrages ved forfaldstid, uanset om de er betalt eller ej.

Til § 24.

Adgangen til i visse tilfælde at indrømme bevillingsmæssig nedsættelse af den skattepligtige indkomst for personer, der har etableret sig eller overtaget selvstændig erhvervsvirksomhed, som de stadig er indehavere af, er opretholdt for skatteåret 1957-58 med to ændringer.

Den ene ændring går ud på, at den periode, hvor etablering eller overtagelse skal have fundet sted, for skatteåret 1957-58 løber fra 1. april 1951 til 1. november 1956, mens den for skatteåret 1956-57 løb fra 1. april 1950 til 1. november 1955. I modsætning til, hvad der gjaldt for tidligere skatteår, kan der altså for skatteåret 1957-58 ikke gives „etableringslempelse" i tilfælde, hvor virksomhed er påbegyndt eller overtaget i perioden fra 1. april 1950 til 31. marts 1951.

Den anden ændring vedrører størrelsen af det beløb, hvormed indkomsten kan nedsættes, hvor det drejer sig om land-, skov- eller havebrugsvirksomhed. For skatteåret 1956-57 kan nedsættelsen højst andrage et beløb svarende til 20 pct. af det beløb, hvormed den dokumenterede gæld pr. 1. januar 1956 overstiger 100 pct. af den skattemæssige værdi af fast ejendom, besætning og inventar. De 100 pct. er for skatteåret 1957-58 — ved en i folketinget foretaget ændring af det af finansministeren fremsatte lovforslag — ændret til 80 pct. af de ovenfor nævnte aktivers skattemæssige værdi pr. 1. januar 1957. Baggrunden for denne ændring er de ved den 11. almindelige vurdering foretagne forhøjelser af ejendomsværdierne.

Nedsættelsen kan fortsat højst andrage 20 pct. af det beløb, hvormed gælden overstiger den lige nævnte grænse. Endvidere kan den som hidtil højst andrage det beløb, der i det pågældende indkomstår er afdraget på gælden, og nedslaget kan — ligeledes som hidtil — højst indrømmes med 3 000 kr.

Vedrørende bunden opsparing.

Endelig indeholder loven en bestemmelse, hvorefter bunden opsparing, der er pålignet personer i medfør af lov nr. 453 af 25. november 1950, jfr. lov nr. 266 af 14. juni 1951, kan tilbagebetales den til opsparingsbeløbet berettigede, såfremt der ved skatteansættelsen for skatteåret 1956-57 er indrømmet vedkommende nedslag i medfør af § 5 i lovbekendtgørelse nr. 305 af 13. december 1955 og begæring om tilbagebetaling fremsættes inden 1. april 1957.

Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, hvor der ved skatteansættelsen for skatteåret 1957-58 er indrømmet en person nedslag i indkomstansættelsen og begæring om tilbagebetaling fremsættes inden 1. april 1958.

Som begrundelse herfor anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„Den bundne opsparing for skatteåret 1950-51 skal efter lov nr. 453 af 25. november 1950 tilbagebetales inden udgangen af 1958, og den bundne opsparing for skatteåret 1951-52 skal efter lov nr. 266 af 14. juni 1951 udbetales inden udgangen af 1959. Opsparingsbeløbene skal dog frigives ved den opsparingspligtiges død eller konkurs eller ved hans fyldte 70. år, ligesom udlændinge kan opnå frigivelse, når de definitivt forlader landet. Endelig kan finansministeren tillade tilbagebetaling i tilfælde, hvor den opsparingspligtige kan påvise, at de pålignede opsparingsbeløb skal bruges som nødvendig kapital ved start, omlægning, modernisering eller udvidelse af hans erhvervsvirksomhed. Derimod er der ikke hjemmel til at frigive opsparingsbeløb i tilfælde, hvor den opsparingspligtiges forhold i øvrigt måtte tale herfor, f. eks. på grund af indtægtsnedgang som følge af invaliditet, overgang til aldersrente (eller fremover folkepension) el. lign.

I de senere år har skattedepartementet modtaget en lang række andragender, der er begrundet med indtægtsnedgang af de foran nævnte årsager. Disse andragender har måttet afslås på grund af manglende lovhjemmel. Man har — bl. a. under hensyn til, at der kun er ret korte perioder tilbage til opsparingsbeløbenes generelle frigivelse — fundet det rimeligt, at der nu åbnes adgang til frigivelse i en række tilfælde, hvor de opsparingspligtiges erhvervsevne er nedsat. Af praktiske grunde foreslås det, at frigivelse kan ske i alle tilfælde, hvor den opsparingspligtige er berettiget til nedslag i indkomstansættelsen i medfør af ligningslovens § 5 (nærværende lovforslags § 4)."

Efter at lovforslaget havde været gjort til genstand for en indgående 1. behandling, henvistes det til et udvalg, der enstemmigt indstillede det til vedtagelse med nogle af finansministeren tiltrådte ændringsforslag, hvis indhold — bortset fra nogle redaktionelle ændringer — fremgår af det foregående.

Af betænkningen anføres:

„Udvalget har med finansministeren drøftet forskellige forslag til fremme af opsparingen. Der var enighed om, at disse problemer måtte gøres til genstand for nærmere overvejelse i indeværende folketingssamling i forbindelse med drøftelserne om skattereformen eller spørgsmålet om forlængelse af lovgivningen om præmiering af opsparing.

En henvendelse fra Danske Studerendes Fællesråd er blevet drøftet med finansministeren, der har oplyst, at han vil lade foretage en nærmere undersøgelse af de studerendes økonomiske og skattemæssige stilling. I anledning af en henvendelse fra søfartsorganisationerne har udvalget behandlet de søfarendes beskatningsforhold. Finansministeren har herunder oplyst, at særlige udvalg i Danmark, Finland og Sverige for tiden arbejder med udformning af regler om indførelsen af en særlig sømandsskat i lighed med den i Norge gennemførte ordning, og at det forventes, at disse udvalg vil kunne afslutte deres arbejde i løbet af foråret 1957. Under hensyn hertil er der i udvalget enighed om, at en ændring af beskatningsreglerne for de søfarende må afvente resultatet af de fællesnordiske forhandlinger.

Udvalget har endvidere med finansministeren drøftet reglerne om skattepligtens ophør ved udrejse af landet. Under hensyn til, at en ændring på dette område ville medføre, at spørgsmålet om skattepligtens indtræden og ophør i det hele måtte optages til overvejelse, og at spørgsmålene behandles i forbindelse med skattereformen, afstår udvalget fra at stille forslag om ændringer i disse regler.

Finansministeren har over for udvalget redegjort for baggrunden for den gældende praksis med hensyn til den skattemæssige behandling af de handelsrejsendes rejseudgifter m. v. På udvalgets opfordring har finansministeren givet tilsagn om at henstille til ligningsrådet at meddele vejledende anvisninger vedrørende størrelsen af de daglige udgiftsbeløb, som vil kunne godkendes ved indkomstopgørelsen for forskellige grupper af handelsrejsende mod behørig dokumentation for antallet af rejsedage, overnatninger m. v.

Endvidere har der i udvalget været drøftet en forhøjelse af lønmodtagerfradraget fra 400 til 500 kr. Finansministeren har accepteret en sådan forhøjelse under forudsætning af, at der kunne gives tilsagn om, at der ved forårets forhandlinger om forslaget til udskrivningslov for skatteåret 1957-58 ville blive tilvejebragt dækning for det derved opståede provenutab, der anslås til 20 mill. kr. Der har i udvalget ikke kunnet opnås enighed herom, hvorfor man har afstået fra at stille et sådant forslag."

Vedrørende ændringsforslaget om ikke at forhøje de gældende maksimalindkomster med hensyn til nedslag ved indkomstansættelsen for rentemodtagere m. fl. hedder det i betænkningen: „Der er fra kommunale organisationer og fra alle sider i udvalget udtrykt betænkelighed ved de foreslåede yderligere forhøjelser af disse indkomstgrænser, der sidste år blev sat stærkt i vejret. Derimod har der været enighed om den foreslåede forhøjelse af de maksimale nedslagsbeløb."

Til 2. behandling stilledes fra kommunistisk side uden for betænkningen ændringsforslag om:

1) forhøjelse af de i lovbekendtgørelsens § 4 omhandlede børnefradrag,

2) indførelse af et almindeligt nedslagsbeløb efter § 5 på 1 000 kr. for alle indtægter, der udgør højst 15 000 kr., og på et aftagende beløb for indtægter på op til 19 000 kr.,

3) udvidelse af reglerne i § 5 om lempelse ved skatteansættelsen for visse skatteydere til også at gælde polioramte samt enker og enligstillede mødre med indtægter, der ikke ligger over de fastsatte maksimalbeløb,

4) indføjelse af en ny paragraf, hvorefter arbejdsløse med en ledighed ud over 30 dage altid skulle have eftergivet et beløb svarende til skatten for ledighedsperioden.

Ved 2. behandling blev udvalgets ændringsforslag vedtaget og ændringsforslagene uden for betænkningen forkastet.

I en mellem 2. og 3. behandling afgivet tillægsbetænkning udtales:

„Udvalget har drøftet ansættelsen af lejeværdien af bolig i eget enfamilieshus, der af ligningsrådet er fastsat til 3 ½ pct. af den nye ejendomsskyldvurdering.

Der har inden for udvalget været ytret frygt for, at dette forhold vil kunne medføre en for stor lejestigning, hvorfor spørgsmålet har været drøftet i det nævnte samråd, ligesom der til belysning af spørgsmålet er modtaget en redegørelse fra formanden for ligningsrådet. Da det af denne redegørelse fremgår, at det materiale, der har foreligget vedrørende ejendomsskyldvurderingen, har været ret sparsomt, opfordrer udvalget finansministeren til at henstille til ligningsrådet at søge et fyldigere materiale tilvejebragt og på dette grundlag behandle sagen på ny."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt i den ændrede affattelse.