Ved lov nr. 97 af 31. marts 1954, jfr. lov nr. 306 af 21. december 1955 om støtte til nybygning af fiskerfartøjer (årbog 1955-56, side 190), blev der stillet 2 mill. kr. til rådighed i hvert af finansårene 1954-55, 1955-56 og 1956-57 til nybygning af fiskerfartøjer samt til udskiftning af motoranlæg og installation af tekniske anlæg i fiskerfartøjer. Ved nærværende lov videreføres ordningen således, at der ligeledes stilles 2 mill. kr. til rådighed i hvert af finansårene 1957-58, 1958-59 og 1959-60. Samtidig har man forhøjet udlånsrenten fra 5 pct. til 6 pct.

Som begrundelse for bevillingen anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„I den 3-års periode, som nu er ved at udløbe, og inden for hvilken det samlede udlånsbeløb har været i alt 6 mill. kr., har den heromhandlede lovgivning virket særdeles gavnlig for fiskerierhvervet, og der har været en betydelig efterspørgsel efter lån. Dette må ses ikke alene på baggrund af de naturlige vanskeligheder, der altid vil foreligge for fiskerierhvervet med hensyn til finansiering af sekundære prioriteter i fiskerfartøjer, der frembyder betydelige vanskeligheder for de normale pengeinstitutter at bedømme som sikkerhedsobjekter i modsætning til f. eks. fast ejendom, der er et mere gængs låneobjekt. Også udviklingen i retning af bygning af større kuttere, der kan udnytte fiskerimulighederne på fjernere pladser, samt den omstændighed, at der efter en i økonomisk henseende mere uoverskuelig periode efter krigen er indtrådt en vis stabilisering, som har givet fiskerne en forøget interesse for og tillid til en fortsat udvikling af fiskerimulighederne, må tages i betragtning, når man skal bedømme årsagen til det stigende lånebehov.

Af de ovenfor anførte 6 mill. kr. er i øjeblikket effektueret eller givet tilsagn om udlån for lidt over 5 mill. kr., og det resterende beløb på knap 1 mill. kr. vil kun, såfremt der fortsat udvises samme tilbageholdenhed og kritik ved bedømmelsen af de indkomne andragender som hidtil, kunne strække til til dækning af lånebehovet indtil indeværende finansårs udgang."

Lovforslaget gav ved behandlingen i folketinget anledning til nogen diskussion, idet der var delte meninger om hensigtsmæssigheden af at opretholde den på dette område gældende ordning, hvorefter finansministeriet direkte låner penge ud til nybygning af fiskerfartøjer m. v. Såvel det konservative folkeparti som retsforbundet gik stærkt imod opretholdelsen af denne form for statsfinansiering, som også venstre nærede betænkelighed ved.

I det udvalg, der fik sagen til behandling, indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af det konservative folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i uændret form, mens mindretallet ikke kunne medvirke til dets gennemførelse.

I betænkningen oplyses det, at udvalget har drøftet spørgsmålet om, „hvorvidt det ved en forhøjelse af fiskeribankens maksimumsbeløb for udlån vil være muligt at lade banken påtage sig den långivning, der nu henhører under loven om støtte til nybygning af fiskerfartøjer m. v., og om det eventuelt vil være hensigtsmæssigt, at den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af nævnte lov overgår til fiskeribanken. Udvalget har fra fiskeriministeren modtaget en af fuldmægtig i finansministeriet, cand. polit. H. Uldall-Hansen udarbejdet redegørelse vedrørende disse spørgsmål. Dansk Fiskeriforening og Vestjysk Fiskeriforening har i en skriftlig fælleshenvendelse til udvalget frarådet en overførelse af långivningen efter loven om støtte til nybygning af fiskerfartøjer m. v. til fiskeribanken, da det er disse organisationers opfattelse, at der ikke vil kunne opnås fordele af økonomisk, administrativ eller faglig art ved at ændre den nugældende ordning. Udvalget finder derefter ikke anledning til at foreslå en omlægning af administrationen i forbindelse med de nu foreliggende lovforslag, men har henstillet til fiskeriministeren at foranledige, at spørgsmålet om en overflytning af den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning optages til nærmere undersøgelse.

Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) er af den opfattelse, at den ved forslag til lov om støtte til nybygning af fiskerfartøjer m. v. foreslåede långivning vil kunne indpasses under fiskeribankens virksomhed ved en udvidelse af maksimum for dennes udlånsbeløb uden derved at forringe fiskerierhvervets lånemuligheder. Mindretallet er endvidere af den opfattelse, at der hermed ville opnås en ønskværdig nedsættelse af statens udlånsforpligtelser og forenkling og besparelse af administration."

Ved lovforslagets 2. behandling understregede Gideon (V), at hans parti ikke havde ændret sit syn på statens udlånsvirksomhed. „Vi ønsker," udtalte han, „denne udlånsvirksomhed begrænset og helst helt afviklet, men vi ønsker, at det skal ske under hensyntagen til ret og rimelighed til alle sider, også til fiskerierhvervet. Derfor ønsker vi fra vor side, at denne udlånsvirksomhed skal tages op til en samlet overvejelse og afgørelse. Kun på denne måde er der en rimelig udsigt til at få hele dette spørgsmål løst, og kun på denne måde kan det ske under hensyntagen til ret og rimelighed over for alle erhverv. Så længe staten støtter andre erhverv — landbrug, industri og håndværk — med lån, for hvilke renten ligger betydeligt under de 6 pct., der her er tale om — i adskillige tilfælde ydes der endda direkte tilskud eller lån, som ikke forrentes — så længe kan vi ikke se, at det er i overensstemmelse med ret og billighed, at vi går med til en skærpelse af de vilkår, som gælder for støtten til fiskeriet."

Som begrundelse for sit partis modstand mod lovforslaget udtalte Bruun de Neergaard (KF) bl. a.:

„Mit parti erkender, at fiskerierhvervet har en vanskelig stilling i henseende til at skaffe sig kredit, både fordi kreditorernes stilling i sikkerhedsmæssig henseende er ringere, og fordi erhvervet ikke har et så udviklet kreditsystem som andre erhverv. Det er i erkendelse heraf, at mit parti vil støtte den foreslåede udvidelse af fiskeribankens maksimumsbeløb fra 20 mill. til 30 mill. kr.

Gennem bankens udlån ydes der erhvervet støtte på to måder, nemlig ved gennem statens garanti og medvirken at gøre det muligt at opnå billigere udlånsmuligheder og ved, at staten påtager sig omkostningerne ved bankens drift og administration. Mener man fra erhvervets side, at de rammer, der herved er skabt, ikke er tilfredsstillende, er det konservative folkeparti villigt til at tage spørgsmålet om skabelse af et bedre og smidigere organ op til en realitetsdrøftelse. Jeg tror ikke, at vi i det lange løb kommer uden om at skabe en bedre finansiering af fiskerierhvervet, og jeg opfordrer på ny, således som jeg gjorde ved første behandling, erhvervet til selv at medvirke hertil, f. eks. ved at tage skridt til at oprette sine egne finansieringsinstitutter.

Gennem lovforslaget om støtte til nybygning af fiskerfartøjer ydes der foruden støtte til pengenes fremskaffelse og administration af ordningen tilskud gennem billigere rente, end man vil kunne opnå, hvis man låner pengene i det åbne marked. Vi ønsker i det konservative folkeparti at afvikle de direkte tilskud til erhvervene, hvor ikke ganske særlige hensyn gør sig gældende, og vi kan derfor ikke medvirke til dette lovforslags gennemførelse i den foreliggende form."

Efter fiskeriministerens opfattelse kunne der anføres tre stærke argumenter for at gennemføre lovforslaget om støtte til nybygning af fiskerfartøjer: For det første, at „finansieringen af fiskerfartøjer er en særdeles vanskelig historie, som ikke på nogen måde kan sammenlignes med den almindelige finansiering af fast ejendom.

For det andet: denne lovgivning giver gode muligheder for at skaffe eget fartøj til unge fiskere, der ellers ville have meget vanskeligt ved at opnå dette. For det tredje finder jeg, at staten må være stærkt interesseret i, at der bygges de bedst mulige fiskerfartøjer, således at sikkerheden på havet bliver så stor, som det nu er menneskeligt muligt at opnå. Hvis vi ved denne lille håndsrækning kan skabe større sikkerhed for dette farlige erhverv, synes jeg, der er rimelig grund dertil."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 100 stemmer mod 27 (KF og DR), idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.