Loven er, forsåvidt angår §§ 1-3, praktisk taget enslydende med de i de senere år vedtagne ekspropriationslove (jfr. senest lov nr. 36 af 2. marts 1955, årbog 1954-55, side 263).

I § 1 bemyndiges ministeren til for statsbanerne at erhverve arealer, som er nødvendige til foretagelse af ændringer i anlæggene, der er en følge af arbejder, hvortil der gives bevilling ved finansloven eller tillægsbevillingsloven for finansåret 1956-57.

Efter § 2 kan ministeren lade foretage ekspropriation, ligeledes for statsbanerne, af arealer og servitutter, der er nødvendige for at sikre synligheden af signaler o. lign.

Forslagets § 3 hjemler ministeren ret til at lade foretage ekspropriation for post- og telegrafvæsenet og de koncessionerede telefonselskaber af arealer m. v., som er påkrævede til tilvejebringelse af nye og udvidelse af bestående radiotelekommunikationsanlæg og telefonanlæg, herunder centraler.

§ 4 hjemler som sædvanlig fritagelse for stempel- og tinglysningsafgifter for de dokumenter, der udfærdiges i anledning af de af loven omfattede baneanlæg m. v. Den i tidligere love optagne bestemmelse om fritagelse for betaling af skatter og afgifter af de eksproprierede arealer er derimod efter henstilling fra skattemyndighederne udeladt i den foreliggende lov, fordi sådan fritagelse følger allerede af den almindelige skattelovgivning og bestemmelsen derfor er overflødig.

På foranledning af Thestrup (KF) henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg. Ministeren for offentlige arbejder gav her oplysning om det arbejde, der i en nedsat kommission gjordes for at få, lovgivningen om ekspropriation revideret.

Om denne sag udtalte Thestrup ved lovforslaget 3. behandling i folketinget:

„Under udvalgsbehandlingen har den højtærede minister for offentlige arbejder oplyst, at han har foranlediget nedsat en kommission til at udarbejde forslag til nye regler vedrørende fremgangsmåden ved erstatningsberegninger i stedet for de gamle regler, der findes i forordningen af 1845 og loven af 1928, som er nævnt i lovforslaget. Det var netop for at få lidt oplysning herom, jeg anmodede om at få udvalgsbehandling, og jeg takker ministeren for hans oplysning om, at man nu er i gang med at se på disse regler.

Der er imidlertid en enkelt ting, jeg vil bede ministeren om at overveje, eventuelt lade den nedsatte kommission se på, og det er, om det ikke er muligt at få det ordnet således, at de retssager, der bliver om erstatningsberegninger, kan komme til at gå noget hurtigere end retssager i almindelighed, og om der ikke kan skabes mulighed for at give fri proces til de folk, der anlægger disse sager, i videre udstrækning, end man nu gør det, måske helt uden de begrænsninger, der i øjeblikket eksisterer. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på dette spørgsmål, men kun fremhæve, at jeg tror, at regler i den retning vil blive nødvendige, hvis grundlovsbestemmelsen om domstolsprøvelse skal få den betydning, som er tiltænkt den."

Ministeren svarede hertil, at han gerne ville foranledige, at spørgsmålet om en hurtigere retsforfølgning i ekspropriationserstatningssager blev taget op af kommissionen. „Heri ligger intet som helst om, hvorvidt det kan lykkes, men jeg skal love, at spørgsmålet skal indgå i det arbejde, som kommissionen skal i gang med."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.