Loven har følgende indhold:
§ 1. Prisen for et helt lod til alle klasser i et halvårs lotteri fastsættes til 120 kr. [mod tidligere 100 kr.].
§ 2. Af indskudssummen skal 80 pct. [uforandret] anvendes til gevinster, medens resten tilfalder statskassen.
§ 3. Finansministeren bemyndiges til at henlægge 5 000 lodder [mod tidligere 4 000 lodder] til hovedkollektionen under klasselotteriets direktorat.
§ 4. Denne lov træder i kraft fra og med 1. klasse af det 296. lotteri.
Som begrundelse for ændringerne anføres i bemærkningerne til det af finansministeren fremsatte lovforslag:
„De gældende lovregler om klasselotteriet findes i lov af 6. marts 1869 om klasselotteriets ordning og forbud mod andet lotterispil m. m., lov nr. 709 af 22. december 1920, lov nr. 187 af 23. juni 1932, lov nr. 37 af 14. februar 1934 og lov nr. 124 af 23. marts 1948.
Prisen for et lod til alle klasser i et halvårs lotteri, der ved loven af 22. december 1920 var fastsat til 80 kr., blev ved loven af 23. marts 1948 forhøjet til 100 kr. Endvidere blev det ved sidstnævnte lov bestemt, at der af indskudssummen skulle beregnes 10 pct. som „rabat" til statskassen (mod 11 pct. efter loven af 14. februar 1934) og ligeledes 10 pct. i provision til kollektørerne samt til bestyrelsesudgifter (mod 9 pct. i loven af 1934).
Det foreslås nu (forslagets § 1), at prisen for et helt lod forhøjes til 120 kr., samt at der (forslagets § 2) af indskudssummen — som hidtil — skal anvendes 80 pct. til gevinster, medens man, forsåvidt angår de resterende 20 pct. af indskudssummen, i forslaget har forladt den nugældende lovmæssige fiksering af henholdsvis statskassens andel og provision samt bestyrelsesudgifter.
Dette sidstnævnte ændringsforslag er navnlig motiveret ved, at et siden 1948 udbetalt pristalsreguleret dyrtidstillæg til kollektørerne har bevirket, at de samlede lønninger til kollektørerne + bestyrelsesudgifterne ikke kan holdes indenfor de fastsatte 10 pct. af indskudssummen. Bortset fra det nævnte dyrtidstillæg har provisionen til kollektørerne siden 1920 udgjort uforandret 7 pct. af indskudssummen; det er tanken fortsat at bibeholde denne sats, og der er således ikke med det heromhandlede ændringsforslag forbundet overvejelser om ændring af det bestående forhold mellem overskuddet til statskassen og lønningerne til kollektørerne m. v.
Forsåvidt angår forhøjelsen af lodprisen, er lovforslaget særligt begrundet med ønsket om at imødekomme kollektørernes gentagne gange fremsatte ønske om forbedring af deres økonomiske forhold. løvrigt må en sådan forhøjelse og den i tilslutning hertil påtænkte forhøjelse af størrelsen af de enkelte præmier anses for naturlig på baggrund af den siden 1948 stedfundne prisudvikling.
Det kan i denne forbindelse bemærkes, at finansministeren ved loven af 14. februar 1934 blev bemyndiget til at udvide antallet af lodder i hvert af de halvårlige klasselotterier til 200 000. Denne bemyndigelse blev straks benyttet til en udvidelse fra 156 000 til 170 000 lodder. I 1948 udvidedes lodantallet til 175 000, og man er nu sindet fra og med det 296. lotteri yderligere at udvide lodantallet til 182 500 eller med 7 500 lodder fordelt med 500 erstatningslodder og 7 000 ordinære lodder. Af disse 7 000 lodder agtes 3 000 anvendt til oprettelse af nye kollektioner og 2 000 til supplering af lodantallet i bestående kollektioner. De resterende 2 000 nye lodder tænkes henlagt til den ved loven af 14. februar 1934 oprettede hovedkollektion under klasselotteriets direktorat, jfr. forslagets § 3, hvorefter antallet af lodder under hovedkollektionen udvides til 6 000 [tallet blev under lovforslagets behandling i folketinget nedsat til 5 000].
Med hensyn til den finansielle side af forslaget bemærkes, at et lotteri som det foreslåede (altså med 182 500 lodder, hvoraf 16 500 er erstatningslodder) under forudsætning af, at samtlige lodder afsættes, vil balancere med 20 765 600 kr. imod 16 533 200 kr., altså en stigning i indskudssummen på 4 232 400 kr. eller, da der er 2 årlige lotterier, på 8 464 800 kr. årligt. Det yderligere beløb, der herefter vil være til disposition til dækning af lønninger til kollektørerne m. v. og til overskud til staten, vil således andrage 20 pet. af 8 464 800 kr. eller 1 692 960 kr. årligt. Heraf medgår som stigning i kollektørernes provionsindtægter og dyrtidstillæg ialt 641 556 kr. og som stigning i bestyrelsesudgifter ca. 40 000 kr., hvorefter statskassens overskud af klasselotteriet vil stige med ca. 1 000 000 kr. årligt. Dertil kommer stempelafgiften, der foreslås bibeholdt uændret (4 kr. pr. hellod til hver trækning), og som vil indbringe 7 968 000 kr. årligt mod 7 632 000 kr. eller 336 000 kr. mere. Endelig vil 15 pct.- afgiften af gevinster over 200 kr. i henhold til lov nr. 519 af 19. december 1942 indbringe ca. 1 650 000 kr. årligt mod nu ca. 1 300 000 kr. eller en stigning på ca. 350 000 kr. årligt."
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra de fire største partier, mens retsforbundet gik imod det udfra den betragtning, at staten burde afholde sig fra at fremme tilbøjeligheden til lotterispil. Kommunisterne ville hverken stemme for eller imod.
Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til et udvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i et enstemmigt tiltrådt ændringsforslag om, at der kun skulle henlægges 5 000 lodder til hovedkollektionen i stedet for som foreslået 6 000 lodder.
I udvalgets betænkning oplyses, at udvalget i samråd med finansministeren har drøftet fordelingen af de nye lodder og nye kollektioner, som man ifølge bemærkningerne til lovforslaget havde planer om.
„Finansministeren oplyste, at de nye kollektioner, der herefter skal oprettes, fortrinsvis tænkes placeret i købstæder og omegnskommuner, hvor folketallet har været stærkt stigende. Finansministeren var indforstået med, at de nye kollektioner, som efter ovennævnte ændringsforslag yderligere kan oprettes, bliver placeret udenfor København og omegnskommunerne.
Endelig drøftede udvalget med finansministeren spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at et dyrtidstillæg til kollektørerne baseres på en ændret fordeling af de 20 pct. af indskudssummen, som ikke går til gevinster. Heraf beregnes efter lov nr. 124 af 23. marts 1948 halvdelen som rabat til statskassen og halvdelen som provision til kollektørerne samt bestyrelsesudgifter, medens efter nærværende lovforslag de nævnte 20 pct. tilfalder statskassen, uden at der fastsættes nærmere regler for anvendelsen.
Finansministeren var enig med udvalget om, at såfremt eventuelle fremtidige dyrtidstillæg til kollektørerne måtte medføre nedgang i lotteriets overskud, må det foretrækkes, at en passende indtægtsfremgang for kollektørerne tilvejebringes ved en forhøjelse af provisionsindtægten gennem en udvidelse af lodantallet eller en forhøjelse af lodsedlernes pris."
Udvalget drøftede også muligheden af at oprette et årligt lotteri til fordel for foreninger, som har sygdomsbekæmpelse til formål, og stillede med henblik herpå en række spørgsmål til finansministeren. Besvarelsen af disse spørgsmål findes aftrykt i et bilag til betænkningen. Udvalget fandt sig ikke beføjet til at stille forslag i så henseende, men ønskede at henlede opmærksomheden på sagen.
Med den nævnte ændring vedtoges lovforslaget med 117 stemmer mod 5 (DR), idet 4 medlemmer (DK) afholdt sig fra at stemme.