L 69 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven.

(Gennemførelse af elmarkedsdirektivet og fremtidssikret regulering af netvirksomheder m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ()
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet
Forslaget skal sikre implementeringen af tiltag fra stemmeaftale om robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024 og gennemførelsen af EU’s elmarkedsdirektiv. Af stemmeaftalen følger implementeringen af et nyt grønt elektrificeringstillæg, som skal sikre, at elnetvirksomhederne kan få dækket deres meromkostninger som følge af elektrificeringen igennem et øget elforbrug. Med elmarkedsdirektivet udvikles elmarkedet i lyset af energikrisen i 2022. Gennemførelsen af elmarkedsdirektivet skal blandt andet beskytte forbrugerne i perioder med høje og svingende elpriser. Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025. Forslagets dele om elmarkedsdirektivet foreslås dog at træde i kraft den 17. januar 2025 og den 27. juli 2026.
Vedtaget For stemte 110 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, UFG,) imod stemte 0 () hverken for eller imod stemte 1 ( Lars Boje Mathiesen (UFG))
Partiernes ordførere
Jesper Petersen (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Serdal Benli (SF), Michael Rosenmark (DD), Steffen W. Frølund (LA), Henrik Frandsen (M), Dina Raabjerg (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Nick Zimmermann (DF), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT)