L 37 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede byområder, indførelse af absolut kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen m.v.).

Af: Miljøminister Magnus Heunicke (S)
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet
Lovforslaget foreslår nulemissionszoner i byerne, hvor kun nulemissionskøretøjer kan færdes. Kommunalbestyrelserne kan oprette én zone pr. byområde og vælge mellem to zonetyper. Ordningen evalueres efter 3 år for at vurdere dens effekt på luftkvalitet og trafikstøj. Der foreslås også tekniske ændringer i bødesystemet, herunder undtagelser for militære køretøjer og regler for tilbageholdelse af overtrædende køretøjer. Forslaget er delvis en genfremsættelse af et tidligere forslag fra 2022.
Vedtaget For stemte 80 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT, Peter Skaarup (DD), Jon Stephensen (UFG)) imod stemte 28 (DD, LA, KF, DF, UFG,) hverken for eller imod stemte 0 () Ved en fejl stemte Peter Skaarup (DD) for lovforslaget.
Partiernes ordførere
Thomas Monberg (S), Erling Bonnesen (V), Serdal Benli (SF), Kim Edberg Andersen (DD), Alexander Ryle (LA), Henrik Frandsen (M), Rasmus Jarlov (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Mette Thiesen (DF), Katrine Robsøe (RV) og Sascha Faxe (ALT)