L 32 Forslag til lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål.

Af: Skatteminister Rasmus Stoklund (S)
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at gennemføre aftalen af 10. juni 2024 mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om visse skattespørgsmål, i lovforslaget benævnt den nye Øresundsaftale.

Danmark og Sverige indgik i 2003 den gældende Øresundsaftale, som understøtter et integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen ved at fjerne en række skattemæssige hindringer for de tusindvis af personer, som pendler mellem Danmark og Sverige for at komme på arbejde.

Den nye Øresundsaftale medfører bl.a. færre administrative byrder for pendlere og arbejdsgivere, ligesom aftalen rydder op i og forenkler de gældende beskatningsregler.

Formålet med lovforslaget er således at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder aftalen mellem Danmark og Sverige, samt at danne lovgrundlag for gennemførelsen af aftalen i dansk ret.
Vedtaget For stemte 107 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, UFG,) imod stemte 0 () hverken for eller imod stemte 0 ()
Partiernes ordførere
Thomas Skriver Jensen (S), Preben Bang Henriksen (V), Serdal Benli (SF), Kim Edberg Andersen (DD), Steffen W. Frølund (LA), Mohammad Rona (M), Frederik Bloch Münster (KF), Pelle Dragsted (EL), Peter Kofod (DF), Samira Nawa (RV) og Christina Olumeko (ALT)