L 17 Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ()
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet
Forslaget sikrer, at EU’s regler om en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) kan administreres i dansk ret.

CBAM indebærer, at udvalgte CO2- og energiintensitive varegrupper, der importeres i EU, skal betale et »CO2-bidrag«, som svarer til den samme CO2-kvotepris, som hvis de blev produceret i EU.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den ansvarlige myndighed og kan lave regler om gebyrer, tilsyn og opbevaring af oplysninger. Energiklagenævnet håndterer klager, og der kan gives bøder for overtrædelser. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025.
Vedtaget For stemte 104 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, UFG,) imod stemte 5 (DF, Lars Boje Mathiesen (UFG)) hverken for eller imod stemte 0 ()
Partiernes ordførere
Jesper Petersen (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Anne Valentina Berthelsen (SF), Mads Fuglede (DD), Steffen W. Frølund (LA), Henrik Frandsen (M), Frederik Bloch Münster (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Nick Zimmermann (DF), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT)