L 142 Forslag til lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren.

Af: Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V)
Samling: 2024-25
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/2259 (NIS 2-direktivet) for telesektoren.

Der eksisterer allerede regulering af informationssikkerhed og beredskab i telesektoren, og med lovforslaget lægges der op til, at implementeringen af NIS 2-direktivet for telesektoren sker ved, at dele af den gældende regulering videreføres i dette lovforslag, og at lov om sikkerhed i net og tjenester ophæves.

Lovforslaget fastsætter bl.a. nye regler om foranstaltninger til styring af sikkerhedsrisici, nye oplysnings- og underretningspligter vedrørende bl.a. væsentlige hændelser og nye tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger. Samtidig videreføres bl.a. de gældende nationale særregler om beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer og sikkerhedsgodkendelser.
Partiernes ordførere
Kasper Roug (S), Peter Juel-Jensen (V), Sigurd Agersnap (SF), Kim Edberg Andersen (DD), Carsten Bach (LA), Charlotte Bagge Hansen (M), Rasmus Jarlov (KF), Søren Søndergaard (EL), Alex Ahrendtsen (DF), Stinus Lindgreen (RV) og Sascha Faxe (ALT)