B 84 Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark skal fordømme israelske krigsforbrydelser i Gaza, øge dansk bistand til Palæstina og arbejde for en politisk løsning på konflikten (borgerforslag).

Samling: 2023-24
Status: 2. behandlet/Forkastet
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for øjeblikkelig våbenhvile og åbning af humanitære korridorer for at sikre, at civile i Gaza får humanitær støtte og mulighed for at vende hjem, når det er sikkert. Regeringen skal fordømme Israels brud på folkeretten samt øge danske humanitære bidrag til Gaza. Endelig skal regeringen genetablere en politisk horisont med politiske forhandlinger mellem parterne, afvikling af den israelske besættelse, fjernelse af folkeretsstridige bosættelser samt afholdelse af palæstinensiske valg.
Forslaget blev forkastet. For stemte 8 (EL og ALT), imod stemte 89 (S, V, M, DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 14 (SF, RV, UFG).
Partiernes ordførere
Jesper Petersen (S), Michael Aastrup Jensen (V), Karsten Hønge (SF), Jeppe Søe (M), Charlotte Munch (DD), Henrik Dahl (LA), Helle Bonnesen (KF), Trine Pertou Mach (EL), Christian Friis Bach (RV), Peter Kofod (DF), Sascha Faxe (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB)