L 75 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og forskellige andre love.

(Korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger, flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut og justeringer af bl.a. pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har til formål bl.a.

- at øge muligheden for at korrigere fejlindbetalinger til pensionsordninger uden godkendelse fra Skatteforvaltningen,
- at forhindre skattetænkning i visse pensionsordninger, der er oprettet før 1992,
- at indføre en lempelig overgangsregel ved udlodning af unoterede aktier fra børneopsparinger og selvpensioneringskonti og
- at sikre pensionsafkastbeskatning af fradragsberettigede beløb, som tilbagebetales til et pensionsinstitut eller dets kunder f.eks. i form af rabat på omkostningerne for investering eller forvaltning af pensionsmidlerne (kick back).
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Alexander Grandt (S), Kim Valentin (V), Carl Valentin (SF), Dennis Flydtkjær (DF) og Henning Hyllested (EL)