L 112 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald).

Af: Miljøminister Lea Wermelin (S)
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet
Forslaget gennemfører ændringer i EU-direktiver om affald og emballage samt et nationalt initiativ fra aftale om cirkulær økonomi ved at

1) bemyndige miljøministeren til at fastsætte supplerende direktivfastsatte minimumskrav i de eksisterende udvidede producentansvarsordninger for elektronik, batterier samt person- og varebiler,

2) tage skridt til at indføre et nyt, udvidet producentansvar for emballage ved at bemyndige ministeren til at fastsætte detaljerede regler for dette, og

3) modernisere det udvidede producentansvar for elektronik, så den eksisterende affaldsstrøm lovliggøres, og samtidig sikre, at der kan fastsættes nærmere regler om miljøcertificering af elektronikaffaldsoperatører.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT og Sikandar Siddique (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Mette Gjerskov (S), Marie Bjerre (V), René Christensen (DF), Zenia Stampe (RV), Anna Brændemose (SF), Mette Abildgaard (KF), Mai Villadsen (EL), Torsten Gejl (ALT), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA)