L 93 Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

(Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane).

Af: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget præciserer, at lige arbejdsvilkår omfatter forbud mod seksuel chikane, og at der ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane sted, ikke bør lægges vægt på omgangstonen på arbejdspladsen.

Ved fastsættelse af godtgørelse efter ligebehandlingsloven kan det tillægges vægt, at der har været tale om seksuel chikane, og lovforslaget lægger op til, at det gennemsnitlige godtgørelsesniveau bliver forhøjet med en tredjedel.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Rasmus Horn Langhoff (S), Bent Bøgsted (DF), Hans Andersen (V), Rasmus Vestergaard Madsen (EL), Laura Lindahl (LA), Roger Courage Matthisen (ALT) og Karsten Hønge (SF)