L 81 Forslag til lov om ændring af lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig.

(Sammensætningen af Sydslesvigudvalget og tilskud til bygge- og anlægsprojekter m.v.).

Af: Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har til formål at præcisere, at støtte til bygge- og anlægsvirksomhed og køb af fast ejendom ydes som tilskud, og at sådanne tilskud sikres ved pant i henhold til tysk lov.

Med lovforslaget indføres også, at antallet af medlemmer i Sydslesvigudvalget udvides fra 5 til 7 ved udvalgets nedsættelse efter første nyvalg til Folketinget efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 110 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Christian Rabjerg Madsen (S), Martin Henriksen (DF), Anni Matthiesen (V), Christian Juhl (EL), Merete Riisager (LA), Carolina Magdalene Maier (ALT), Lotte Rod (RV) og Anders Johansson (KF)