B 28 Forslag til folketingsbeslutning om alkolåse

Af: Jonas Dahl (SF) , Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)
Samling: 2015-16
Status: Bortfaldet
Ifølge forslaget skal der stilles krav om, at alle dømte for spirituskørsel skal have installeret alkolås i deres bil i 2 år efter generhvervelse af kørekortet.

Der findes i dag både en frivillig og en obligatorisk ordning vedrørende alkolåse for personer, der tidligere har været dømt for spirituskørsel. Det er imidlertid muligt at fravælge begge ordninger ved at udskyde tidspunktet for at generhverve kørekortet, og ganske få spritbilister har som konsekvens heraf valgt at bruge en alkolås.

Forslagsstillerne ønsker på den baggrund at fjerne muligheden for at fravælge alkolås for dømte spritbilister.
Partiernes ordførere
Rasmus Prehn (S), Kim Christiansen (DF), Kristian Pihl Lorentzen (V), Henning Hyllested (EL), Joachim B. Olsen (LA), Nikolaj Amstrup (ALT), Andreas Steenberg (RV), Jonas Dahl (SF) og Jonas Dahl (SF)