L 27 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Forenkling af udmålingssystemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.).

Af: Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget forenkler udmålingssystemet for hjælp til at dække merudgifter til børn med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i § 41 i serviceloven. Formålet med lovforslaget er at skabe en tættere sammenhæng mellem det enkelte barns faktiske behov for hjælp til dækning af merudgifter og den udbetalte ydelse og at lette kommunernes administration af ordningen.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2015.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 112 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Anne-Mette Winther Christiansen (V), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Karina Adsbøl (DF), Mie Bergmann (RV), Trine Pertou Mach (SF), Stine Brix (EL) og Peter Laigaard (LA)