B 148 Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf for at fremsætte bombetrusler, der forstyrrer den offentlige transport m.v.

Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Betænkning afgivet
Formålet med forslaget er at skærpe straffen for fremsættelse af bombetrusler, som medfører forstyrrelser af den offentlige transport og offentlige og private institutioner m.v. Det foreslås, at der fastsættes et normalstrafniveau på 1 års ubetinget fængsel. Derudover foreslås, at personer, der dømmes for at fremsætte bombetrusler, som udgangspunkt selv skal betale de omkostninger, truslerne har forårsaget.
Partiernes ordførere
Annette Lind (S), Karsten Nonbo (V), Susanne Eilersen (DF), Susanne Eilersen (DF), Jeppe Mikkelsen (RV), Pernille Skipper (EL), Pernille Vigsø Bagge (SF), Leif Mikkelsen (LA) og Mai Mercado (KF)