L 8 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Forhøjet strafferamme for grov dopingkriminalitet).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet
Med loven foretages de ændringer i straffeloven, der er nødvendige for at sikre en forhøjet strafferamme for grov dopingkriminalitet, herunder særlig bagmandsvirksomhed.

Der indsættes en bestemmelse i straffeloven med en forhøjet strafferamme på fængsel indtil 6 år for dopingkriminalitet i tilfælde, hvor der foreligger særligt skærpende omstændigheder. Bestemmelsen skal finde anvendelse ved overdragelse af dopingmidler til et større antal personer, ved overdragelse af dopingmidler mod betydeligt vederlag eller ved overdragelse af dopingmidler under andre særligt skærpende omstændigheder (f.eks. særligt farligt stof).

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Vedtaget 105 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF, UFG) 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Anni Matthiesen (V), Trine Bramsen (S), Merete Dea Larsen (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Jeppe Mikkelsen (RV), Pernille Skipper (EL), Tom Behnke (KF) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)