L 38 Forslag til lov om ændring af regionsloven.

(Regioners nedsættelse af stående udvalg uden forudgående godkendelse).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV)
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet
Loven giver regioner mulighed for at træffe beslutning i styrelsesvedtægten om almindeligt udvalgsstyre uden ministerens godkendelse. Dette svarer til det såkaldte udvalgsstyre, som efter gældende ret er den almindelige styreform i kommunerne, og indebærer, at den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver varetages af et eller flere stående udvalg og et økonomiudvalg, som efter regionsrådets bestemmelse i stedet kan benævnes forretningsudvalget.

Regionsrådet kan endvidere træffe beslutning i styrelsesvedtægten om, at stående udvalg og økonomiudvalget (forretningsudvalget) ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

Loven træder i kraft den 1. januar 2014, således at de nyvalgte regionsråd kan anvende muligheden.
Vedtaget 66 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, LA, UFG) 48 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Jacob Jensen (V), Simon Kollerup (S), Morten Marinus (DF), Pernille Boye Koch (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF), Mike Legarth (KF), Joachim B. Olsen (LA) og Pernille Boye Koch (UFG)