L 141 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge).

Af: Justitsminister Karen Hækkerup (S)
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet
Loven har til formål at ændre kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge. Det såkaldte integrationspotentialekriterium, som fokuserer på kvoteflygtningenes forudsætninger for integration i Danmark, ophæves. I stedet skal der i kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge fremover lægges vægt på, hvad det danske samfund kan tilbyde de pågældende flygtninge, sammenholdt med flygtningenes konkrete behov og forventninger.
Vedtaget 57 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, UFG) 50 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Mette Reissmann (S), Karen Ellemann (V), Martin Henriksen (DF), Marlene Borst Hansen (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Frank Aaen (EL), Merete Riisager (LA) og Tom Behnke (KF)