L 96 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Loven bemyndiger børne- og undervisningsministeren til bl.a. at fastsætte regler om minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Bemyndigelsen skal bruges til at fastsætte regler om, at en intern skole skal være normeret til mindst ti elever ved skoleårets begyndelse, før skolen kan oprettes i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted. Med en minimumsstørrelse på ti elever vil man kunne få et undervisnings- og læringsmiljø, der både tilgodeser elevernes faglige og sociale kompetencer.
Vedtaget 104 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF) 6 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Anni Matthiesen (V), Troels Ravn (S), Alex Ahrendtsen (DF), Lotte Rod (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF), Pernille Skipper (EL) og Merete Riisager (LA)