L 182 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Ændring af racismeparagraffen).

Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: 3. behandlet/Forkastet
Baggrunden for lovforslaget var hensynet til den offentlige debat her i landet, som efter Dansk Folkepartis opfattelse havde lidt under, at det havde været muligt at mistænkeliggøre og retsforfølge dem, hvis synspunkter og tone var faldet deres modstandere for brystet. Tonen skulle derfor ikke være vigtigere end sagen, og straffeloven skulle ikke være af større betydning end en fri og tilbundsgående debat om offentlige anliggender.
Forkastet 19 stemmer for forslaget (DF, LA) 88 stemmer imod forslaget (V, S, SF, KF, RV, EL, UFG) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Kim Andersen (V), Karen Hækkerup (S), Søren Krarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Tom Behnke (KF), Per Clausen (EL) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)