L 152 Forslag til lov om ændring af lov om luftfart.

(Kommunal drift af flyvepladser, regulering af erstatningsansvarsgrænser, sletning i register af luftfartøjer og udstedelse af forbud og påbud m.v.).

Af: Transportminister Hans Christian Schmidt (V)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Loven indeholder fem hovedelementer:

1) Loven giver en klar hjemmel med hensyn til kommuners adgang til at eje og drive flyvepladser med tilknyttet virksomhed på et forretningsmæssigt grundlag.
2) Loven ændrer de beløbsgrænser, der gælder for luftfartsselskaber fra tredjelande, Grønland og Færøerne ved sager om erstatning for skade på passagerer, bagage og gods.
3) Loven sikrer, at nationalitetsregisteret over luftfartøjer altid udviser de rette ejerforhold for luftfartøjer.
4) Loven sikrer indflyvningen til visse godkendte flyvepladser, der ikke er åbne for offentligheden, ved at pålægge højdeservitutter omkring flyvepladsen.
5) Loven giver en udtrykkelig hjemmel til at udstede forbud og give påbud om at forebygge overhængende, betydelig fare for flyvesikkerheden.
Vedtaget 106 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, LA) 2 stemmer imod forslaget (EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Flemming Damgaard Larsen (V), Vibeke Grave (S), Kim Christiansen (DF), Jonas Dahl (SF) og Henriette Kjær (KF)