L 38 Forslag til lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Af: Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Loven er et led i den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af aftalen om Grøn Vækst mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Med loven etableres Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), der skal bidrage til at skabe en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduktion og bidrage til udviklingen af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse, arbejdsmiljø og videreudvikling af en markedsdrevet økologisk sektor, samtidig med at et højt niveau sikres inden for følgende områder: klima-, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed.
Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (V, DF, KF og LA); 46 (S, SF, RV og EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Henrik Høegh (V), Kirsten Brosbøl (S), René Christensen (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Knud Kristensen (KF), Lone Dybkjær (RV) og Per Clausen (EL)