L 29 Forslag til lov om ændring af konkursloven.

(Behandlingen i konkurs af indeståender på frit valg-ordninger).

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Formålet med loven er at afklare lønmodtagernes retsstilling i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs med hensyn til indeståender på såkaldte frit valg-ordninger. En frit valg-ordning bygger på en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om en fleksibel eller udsat udbetaling af løn. Med loven præciseres, at indeståender på frit valg-ordninger som udgangspunkt skal være omfattet af lønprivilegiet efter samme regler som sædvanlig løn.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 109 stemmer.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Maja Panduro (S), Colette L. Brix (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Tom Behnke (KF), Lone Dybkjær (RV) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)