L 224 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Harmonisering af beskæftigelseskravet).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Loven indebærer, at reglerne for genoptjening af retten til dagpenge ændres, således at man fremover skal have 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 3 år for at få ret til at påbegynde en ny dagpengeperiode. Lovforslaget var et af elementerne i den reform af dagpengeområdet, som blev aftalt mellem regeringen (Venstre og Dete Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti i aftalen om en genopretning af dansk økonomi af 26. maj 2010. Lovforslaget skulle derfor ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 222 om en nedsættelse af dagpengeperioden. Loven træder i kraft den 2. juli 2012.
Lovforslaget vedtaget med 63 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 46 (S, SF, EL, Pia Christmas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG)). Afstemningen fandt sted i Landstingssalen pga. ombygning i Folketingssalen. Derfor foregik afstemningen manuelt, og der blev kun talt det overordnede resultat op, og det er ikke muligt at se de enkelte medlemmers stemmeafgivelse.
Partiernes ordførere
Ulla Tørnæs (V), Bjarne Laustsen (S), Bent Bøgsted (DF), Karsten Hønge (SF), Helle Sjelle (KF), Margrethe Vestager (RV) og Line Barfod (EL)