B 31 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en undersøgelseskommission om krigsfangesagen.

Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget blev fremsat af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Det pålagde justitsministeren at nedsætte en undersøgelseskommission, som skulle undersøge en række nærmere angivne spørgsmål i forbindelse med, at de danske styrker i Afghanistan i marts 2002 overdrog et antal tilbageholdte personer til de amerikanske styrkers varetægt. Undersøgelseskommissionen skulle ifølge forslaget bl.a. tage stilling til, om de pågældende personer havde status som krigsfanger, om Danmarks internationale forpligtelser blev overtrådt ved overdragelsen, og om forsvarsministeren i forbindelse med sagen havde givet korrekte oplysninger til Folketinget.
Partiernes ordførere
Flemming Damgaard Larsen (V), Jeppe Kofod (S), Ib Poulsen (DF), Holger K. Nielsen (SF), Helge Adam Møller (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Frank Aaen (EL)