L 93 Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd.

(Kønssammensætning i offentlige udvalg m.v.).

Af: Minister for ligestilling Karen Jespersen (V)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Loven indfører nye regler for kønssammensætningen af udvalg nedsat af ministre. Ministre skal fremover lade en udvalgspost stå tom, hvis indstillende organisationer eller myndigheder ikke enten a) indstiller både en kvinde eller en mand eller b) giver en saglig begrundelse for undladelsen. Før var det alene en mulighed. Ved forslagets 2. behandling blev det vedtaget, at forslaget senest skal revideres i folketingsåret 2010-11.
Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (V, S, SF, KF, RV, EL og LA) mod 17 (DF).
Partiernes ordførere
Benny Engelbrecht (S), Ellen Trane Nørby (V), Marlene Harpsøe (DF), Pernille Vigsø Bagge (SF), Helle Sjelle (KF), Lone Dybkjær (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)