L 62 Forslag til lov om ændring af lov om behandling af personoplysninger.

(Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager).

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Formålet med loven er at gennemføre en EU-rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - den såkaldte rammeafgørelse om databeskyttelse - i dansk ret. Med henblik på at kunne opfylde de krav til databeskyttelsen, som fremgår af rammeafgørelsen indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i persondataloven, hvorefter justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU.

Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (V, S, DF, KF, RV, LA, IA, SIU og Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 2 (EL); 15 (SF) stemte hverken for eller imod.
Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (V, S, DF, KF, RV, LA, IA, SIU og Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 2 (EL); 15 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Karen Hækkerup (S), Karsten Nonbo (V), Morten Messerschmidt (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Tom Behnke (KF), Morten Østergaard (RV), Frank Aaen (EL) og Villum Christensen (LA)