L 41 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.

(Ny, valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indeholder en række justeringer af de regler om omlægning af pensionsbeskatningssystemet, der blev vedtaget af Folketinget i december 2007. Formålet er at sikre, at pensions- beskatningsreglerne bliver i overensstemmelse med den tiltænkte udformning ved omlægningen af de danske pensionsbeskatningsregler i 2007. Der henvises herom til lovforslag nr. L 10 fra folketingsåret 2007-08, 2. samling.

Loven indebærer bl.a., at der indføres en alternativ opgørelsesmetode af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, der giver pensionsinstitutterne mulighed for at opgøre beskatningsgrundlaget for de forsikrede på en mere enkel og direkte måde. Efter den alternative opgørelsesmetode sker der som udgangspunkt kun beskatning af kontorenten, dvs. aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den forsikredes depot.

De fleste ændringer har virkning fra 2010.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV, LA og SIU); 2 (EL) stemte hverken for eller imod.
Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV, LA og SIU); 2 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jacob Jensen (V), René Skau Björnsson (S), Mikkel Dencker (DF), Jesper Petersen (SF), Mike Legarth (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Frank Aaen (EL)