L 159 Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love.

(Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Lovforslaget var et led i finanslovaftalen for 2008 mellem regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Ny Alliance. For at mindske den administrative byrde for de efterladte slægtninge og pårørende er parteme enige om at justere kriterieme for, hvornår et dødsbo er skattepligtigt. Justeringerne forventes at fritage ca. 1.500 af de nuværende 3.500 skattepligtige dødsboer for dødsbobeskatning. Justeringen indebærer et provenutab på ca. 15 mio. kr., men samtidig administrative besparelser hos SKAT på ca. 5 mio. kr.

Endvidere er loven en opfølgning på den nye arvelov, der trådte i kraft den 1. januar 2008. Endelig indeholder loven en række tillæg, der tilsammen udgør den hidtil mest omfattende revision og forenkling af den gældende dødsboskatteordning fra 1997.

Lovforslaget vedtaget med 58 stemmer (V, DF, KF og NY) mod 44 (S, SF og RV).
Lovforslaget vedtaget med 58 stemmer (V, DF, KF og NY) mod 44 (S, SF og RV).
Partiernes ordførere
Peter Christensen (V), René Skau Björnsson (S), Mikkel Dencker (DF), Jesper Petersen (SF), Lars Barfoed (KF), Niels Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL) og Anders Samuelsen (NY)