L 117 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse.

(Digital registrering ved betaling af vejbenyttelsesafgift).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Danmark havde siden 1994 deltaget i et samarbejde med andre EU-medlemsstater (fra den 1. september 2003: Belgien, Luxembourg, Nederlandene og Sverige), hvorefter lastbiler på 12 t og derover betalte ens afgifter for at benytte vejnettet i Danmark og i de andre stater.

Hidtil fungerede systemet således, at ejere af danske lastbiler opkrævedes afgiften via motorkøretøj sregisteret, mens chauffører på udenlandske lastbiler betalte afgiften på tankstationer, på færger og i færgehavne. Både danske og udenlandske lastbiler fik udstedt et papirbevis for afgiftens betaling, som skulle opbevares under kørslen. Hvis politiet standsede lastbilen, skulle chaufføren vise papirbeviset og dokumentere, at afgiften var betalt. Med loven digitaliseres vejbenyttelsesafgiften, og dermed afskaffes papirbeviseme.

Alle registrerede oplysninger om danske og udenlandske lastbiler overføres til en fælles database i Nederlandene.

Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 110 stemmer.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 110 stemmer.
Partiernes ordførere
Gitte Lillelund Bech (V), Klaus Hækkerup (S), Pia Adelsteen (DF), Jesper Petersen (SF), Lars Barfoed (KF), Niels Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL) og Anders Samuelsen (NY)