F 14 Hvilke oplysninger kan regeringen give om CIA's anvendelse af dansk-grønlandsk territorium til hemmelige flytransporter af CIA-fanger, herunder om danske myndigheders kendskab til sådanne transporter?

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF) Transportminister , Carina Christensen (KF) Justitsminister og Lene Espersen (KF)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Foretaget
Ministre: Justitsministeren (Lene Espersen) og udenrigsministeren (Per Stig Møller).

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:

V 29. Af Jeppe Kofod (S), Holger K. Nielsen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Johansen (SIU) og Høgni Hoydal (TF).

Fremsat 06-02-08 ....... FF 1491
Bortfaldet 07-02-08 ....... FF 1535

V 30. Af Søren Pind (V), Søren Espersen (DF), Tom Behnke (KF), Naser Khader (NY), Edmund Joensen (SP) og Pia Christmas-Møller (UFG).

Fremsat 06-02-08 ....... FF 1491
Vedtaget 07-02-08 ....... FF 1535

Fuld tekst:

V 29:

»Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der i fremtiden ikke sker brug af det danske riges luftrum og flyvepladser som led i CIA's hemmelige fangeprogram.«

V 30:

»Folketinget fastslår, at dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum ikke må anvendes i strid med internationale konventioner.

Folketinget konstaterer med tilfredshed, at regeringen i samarbejde med Grønland og Færøerne grundigt vil gennemgå de nye oplysninger om, at der skal have fundet CIA-flyvninger sted i dansk og grønlandsk luftrum, og vil tage kontakt med de amerikanske myndigheder herom.«

Afstemning:

V 30 vedtaget med 65 stemmer (V, DF, KF, SP, Pia Christmas-Møller (UFG) og Gitte Seeberg (UFG)); 49 (S, SF, RV og EL) stemte hverken for eller imod.

V 29 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Søren Pind (V), Jeppe Kofod (S), Søren Espersen (DF), Holger K. Nielsen (SF), Tom Behnke (KF), Niels Helveg Petersen (RV), Gitte Seeberg (UFG), Naser Khader (NY), Frank Aaen (EL), Høgni Hoydal (TF), Juliane Henningsen Heilmann (IA), Edmund Joensen (SP) og Lars-Emil Johansen (SIU)