B 50 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af vejbenyttelsesafgift (roadpricing) for lastbiler.

Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Skatteudvalget (SAU).

Forslaget var en let revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 85 fra Folketingsåret 2006-07, jf. Årbog & Registre 2006-07. Forslaget pålagde regeringen inden udgangen af 2008 at fremsætte lovforslag om indførelse af en afstandsrelateret vejbenyttelsesafgift for lastbiler over 12 t, hvor provenuet fra en sådan afgift skulle reserveres til anvendelse i forbindelse med en omlægning af de danske bilafgifter samt tilskud til anskaffelse af lastbiler, der overholdt EURO VI-standarden.
Partiernes ordførere
Gitte Lillelund Bech (V), Klaus Hækkerup (S), Mikkel Dencker (DF), Hanne Agersnap (SF), Henriette Kjær (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Per Clausen (EL)