L 74 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

(Tilskud til visse revalidenders elev- og lærlingeløn).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indebærer, at arbejdsgivere kan få tilskud til elev- og lærlingelønnen, når der er tale om revalidender med meget svage forudsætninger for at kunne få en læreplads. Målgruppen vil være personer med omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer. Loven indgår som et led i regeringens initiativer »Nye veje til arbejde«, der har til formål at hjælpe sindslidende og andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Den indgår endvidere i aftalen om satsreguleringspuljen for 2007.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 106 stemmer.
Partiernes ordførere
Irene Simonsen (V), Thomas Adelskov (S), Bent Bøgsted (DF), Tom Behnke (KF), Elisabeth Geday (RV), Lotte Thiim Bertelsen (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)