L 127 Forslag til lov om ændring af lov om jernbane.

(Krav om beredskab, betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen, Trafikstyrelsens beføjelser m.v.).

Af: Transport- og energiminister Flemming Hansen (KF)
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indeholder for det første bestemmelser om beredskab på jernbaneområdet. Formålet er, at der i lyset af de senere års terrorhændelser fastsættes generelle og mere detaljerede regler om beredskab på jernbaneområdet. For det andet indeholder loven bestemmelser om markeds- og konkurrenceovervågning i overensstemmelse med EU-direktiv 2001/12/EF. For det tredje tilpasser loven jernbaneloven med jernbanesikkerhedsdirektivet. For det fjerde indeholder loven nogle præciseringer og tilpasninger af Trafikstyrelsens beføjelser. For det femte bemyndiger loven transport- og energiministeren til at fastsætte regler om, at jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik, skal indgå i en betalingsordning i forbindelse med lokomotivføreruddannelsen.

Lovforslaget vedtaget med 110 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).
Lovforslaget vedtaget med 110 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Kim Andersen (V), Rasmus Prehn (S), Walter Christophersen (DF), Henriette Kjær (KF), Martin Lidegaard (RV) og Poul Henrik Hedeboe (SF)