L 106 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Revision af reglerne om magtanvendelse).

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet
Loven indebærer en revision af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter lov om social service på baggrund af en evaluering af de gældende regler. Med loven præciseres det, at nødvendig og akut anvendelse af magt og tvang, f.eks. i form af fastholdelse, vil kunne ske foretages af private serviceleverandører, herunder af de kommende leverandører af service i forbindelse med friplejeboliger. Loven skal revideres i folketingsåret 2009-10.
Lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), Lise von Seelen (S), Pia Kristensen (DF), Tom Behnke (KF), Martin Lidegaard (RV) og Pernille Vigsø Bagge (SF)