F 35 Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage, efter at EF-Domstolen har afgjort, at bopælspligten på landbrugsejendomme strider mod EU-retten?

Af: Line Barfod (EL) , Per Clausen (EL) , Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Rune Lund (EL)
Til: Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V)
Samling: 2006-07
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:

V 59. Af Per Clausen (EL).

Fremsat 19-04-07 ...... FF 5800
Bortfaldet 24-04-07 ...... FF 5894

V 60. Af Jens Kirk (V), Mette Gjerskov (S), Allan Niebuhr (KF), Lone Dybkjær (RV) og Anne Grete Holmsgaard (SF).

Fremsat 19-04-07 ...... FF 5801
Vedtaget 24-04-07 ....... FF 5894

V 61. Af Christian H. Hansen (DF).

Fremsat 19-04-07 ...... FF 5806
Bortfaldet 24-04-07 ..... FF 5894

Fuld tekst:

V 59:

»Idet Folketinget konstaterer

- at ophævelsen af bopælspligten for landbrugsejendomme vil have en række negative konsekvenser, og

- at bopælspligten har været en grundlæggende forudsætning for Danmarks EU-medlemskab siden 1973,

opfordrer Folketinget regeringen til at tage de fornødne skridt til at sikre, at bopælspligten fortsat kan opretholdes i Danmark.«

V 60:

»Folketinget tager EF-Domstolens afgørelse i den såkaldte Festersensag til efterretning. Folketinget beklager den affolkning, som domstolskendelsen kan medføre i landdistriktsområdeme. Folketinget finder det afgørende, at der fortsat er liv på landet med aktive beboere, som deltager i lokalsamfundet. Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at fremsætte et lovforslag i indeværende samling med henblik på snarest muligt at tilpasse reglerne om bopælspligt for landbrugsejendomme op til 30 ha med størst mulig hensyntagen til de formål, som EF-Domstolen anerkender: bevaring af selvejet, sikring af opretholdelsen af en befolkning på landet og hindring af jordspekulation.«

V 61:

»Folketinget finder EF-Domstolens afgørelse i den såkaldte Festersensag, der fastslog, at den danske bopælspligt strider mod EU-reglerne om kapitalens frie bevægelighed, stærkt utilfredsstillende.

Folketinget beklager den affolkning, som domstolens kendelse kan medføre i landdistriktsområderne.

På denne baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at komme med initiativer, der kan imødegå skadevirkningerne af domstolens kendelse.«

Afstemning:

V 60 vedtaget med 86 stemmer (V, S, KF, RV og SF) mod 18 (DF og EL).

V 59 og V 61 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Jens Kirk (V), Mette Gjerskov (S), Christian H. Hansen (DF), Allan Niebuhr (KF), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Per Clausen (EL)