L 93 Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven.

(Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.).

Af: Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V)
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet
Behandlet sammen: L 89 og L 93.

Efter 1. behandling henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Loven udgør sammen med L 89 den lovgivningsmæssige gennemførelse af regeringens integrationsplan »En ny chance til alle« fra maj 2005 og den politiske aftale om planen indgået i juni 2005 mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Aftalens udmøntning i de konkrete lovforslag bygger dog alene på en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Lovforslaget indeholder en lang række elementer, bl.a.

- indførelse af en integrationskontrakt, som både kommunalbestyrelsen og udlændingen skal underskrive,
- en erklæring om integration og aktivt medborgerskab m.v., som alle udlændinge, der får en integrationskontrakt, skal underskrive,
- skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og
- uddannelsespligt for udlændinge mellem 18 og 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed.

Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og Anne-Marie Meldgaard (S)) mod 18 (RV, SF og EL); 29 (S) stemte hverken for eller imod.
Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og Anne-Marie Meldgaard (S)) mod 18 (RV, SF og EL); 29 (S) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Irene Simonsen (V), John Dyrby Paulsen (S), Jesper Langballe (DF), Morten Østergaard (RV), Henriette Kjær (KF), Kamal Qureshi (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)