L 25 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for en plads i dagtilbud til børn og privat pasning).

Af: Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (KF)
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indebærer, at daginstitutionstaksten for de 0-2-årige nedsættes, således at den maksimale forældrebetaling i daginstitutioner nedsættes fra 33 pct. til 25 pct. af prisen for en institutionsplads. Nedsættelsen gælder også for privat pasning, hvor der ydes et kommunalt tilskud. Samtidig fastfryses den enkelte kommunes tilskud til børn i alderen fra 3 år til skolestart på 2005-niveau, således at kommunerne ikke kan hæve forældrebetalingen i 2006. Loven træder efter planen i kraft den 1. januar 2006. Ifølge loven er det desuden regeringens målsætning at fremsætte et tilsvarende forslag, der omfatter børn fra 3 år og opefter, i 2006. Loven er en del af regeringens målsætning om, at småbørnsfamiliers vilkår skal forbedres, hvilket bl.a. fremgår regeringsgrundlaget »Nye Mål« fra 2005.

Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF, KF og SF) mod 12 (RV, EL og (ved en fejlafstemning 1 (SF)).
Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF, KF og SF) mod 12 (RV, EL og (ved en fejlafstemning 1 (SF)).
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Karen Hækkerup (S), Martin Henriksen (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Martin Lidegaard (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Line Barfod (EL)