L 228 Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab.

(Frihed for folkekirken og andre trossamfund for at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab).

Samling: 2005-06
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Lovforslaget gjorde det muligt for folkekirken og andre trossamfund at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab.

Forslagsstillerne tog afstand fra det synspunkt, at det skulle være folkekirken og andre trossamfund, der anmodede om en fjernelse af en hindring for ligebehandling, før lovgiveren fjernede hindringen. Forslagsstillerne mente, at det var lovgiveren, der skulle vælge ligebehandlingsmuligheden, men at det ikke var lovgiveren, der skulle vælge, om ligebehandlingsmuligheden skulle bruges - det skulle trossamfundene selv afgøre.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 130 fra folketingsåret 2004-05 (2. samling), som var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 133 fra folketingsåret 2004- 05, 1. samling, jf. Årbog & Registre 2004-05.

Lovforslaget forkastet, idet 49 (S, RV, SF og EL) stemte for, 62 (V, DF og KF) imod.
Lovforslaget forkastet, idet 49 (S, RV, SF og EL) stemte for, 62 (V, DF og KF) imod.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Lissa Mathiasen (S), Jesper Langballe (DF), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (RV), Charlotte Dyremose (KF), Kamal Qureshi (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)