L 188 Forslag til lov om ophævelse af lov om amtskommunal indkomstskat og ophævelse af lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent.

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Med amternes nedlæggelse den 1. januar 2007 bortfalder amternes ret til at udskrive skat. Med loven ophæves lovene om den amtskommunale skat.

Loven er en del af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om en strukturreform, aftalen mellem parterne fra september 2004 om en udmøntningsplan og en forudsætning for aftalen fra den 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en kommunal finansieringsreform.

Loven er en del af regeringens lovpakke om en kommunal finansieringsreform. Det drejer sig endvidere om lovforslagene L 189-L 195.

Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF og KF) mod 11 (SF og EL); 40 (S og RV) stemte hverken for eller imod.
Lovforslaget vedtaget med 66 stemmer (V, DF og KF) mod 11 (SF og EL); 40 (S og RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Erling Bonnesen (V), Arne Toft (S), Poul Nødgaard (DF), Christian Wedell-Neergaard (KF), Ole Glahn (RV), Poul Henrik Hedeboe (SF) og Line Barfod (EL)