L 153 Forslag til lov om ændring af færdselsloven og pasloven.

(Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører en registreringsordning for knallerter, der hidtil ikke har været registreringspligtige. Endvidere skærper loven sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletid. Loven tilvejebringer et grundlag for indførelse af et nyt kontrolapparat (digital fartskive). Hastighedsgrænsen for lastbiler forhøjes fra 70 til 80 km/t. på motorveje. Endelig nedsættes gebyret for pas til personer under 18 år fra 150 kr. til 115 kr. med virkning fra den 1. oktober 2004.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at regeringen ønskede at nedbringe det uacceptabelt høje antal dræbte og tilskadekomne i trafikken og indrette færdselslovgivningen på en velbegrundet og saglig måde.

Nedsættelsen af gebyret for pas til personer under 18 år skulle ses i sammenhæng med, at der den 1. oktober 2004 blev indført krav om selvstændigt pas til børn.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 114 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 114 stemmer.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Morten Bødskov (S), Kim Christiansen (DF), Tom Behnke (KF), Elisabeth Arnold (RV), Kamal Qureshi (SF) og Majbrit Berlau (EL)