L 145 Forslag til lov om fødevarer.

Af: Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (KF)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Efter 2. beh. henvist til fornyet behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Loven samler de danske fødevareregler i én lov: lov om fødevarer. Loven skal udfyldes af administrative regler i form af bekendtgørelser. Loven indeholder ikke væsentlige ændringer af den gældende fødevarelovs formål eller anvendelsesområde. Loven skærper tillige den strafferetlige sanktionspraksis, således at der tages hensyn til virksomhedens omsætning ved udmåling af bødestørrelse.

Baggrunden for lovforslaget var en tilpasning af loven til reformen af den europæiske fødevarelovgivning. Den europæiske reform af fødevarelovgivningen bestod af følgende dele:

- Europa-Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed.

- Hygiejnepakken.

- Fødevarekontrolforordningen.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 87 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling), jf. 1. samling.

Lovforslaget vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 50 (S, RV, SF og EL).
Lovforslaget vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 50 (S, RV, SF og EL).
Partiernes ordførere
Inger Støjberg (V), Mette Gjerskov (S), Martin Henriksen (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Elisabeth Geday (RV), Poul Henrik Hedeboe (SF) og Per Clausen (EL)