L 141 Forslag til lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Af: Videnskabsminister Helge Sander (V)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Videnskab og Teknologi (UVT).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven fastsætter en række generelle rammebetingelser for at fremme videreanven- delse af offentlig information. Der fastsættes klarere regler om ikkediskrimination og regler om offentliggørelse af oversigter over dokumenter og datasamlinger, der stilles til rådighed for videreanvendelse efter loven. Loven fastsætter endvidere et prisloft.

Loven indeholder en bemyndigelse til, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter aftale med finansministeren kan fastsætte regler om standarder for formater i forbindelse med etablering af nye grænseflader.

Loven indeholder endelig et forbud mod nye eneretsaftaler.

Lovforslaget betød en implementering af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/ 98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 105 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 105 stemmer.
Partiernes ordførere
Michael Aastrup Jensen (V), Magnus Heunicke (S), Jesper Langballe (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Morten Østergaard (RV) og Per Clausen (EL)