L 115 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

(Ophævelse af krav om ægteskab m.v. i forbindelse med kunstig befrugtning).

Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Med lovforslaget ønskede forslagsstillerne at åbne mulighed for, at alle kvinder, der i øvrigt opfyldte lovens bestemmelser, kunne få foretaget kunstig befrugtning af en læge eller under en læges ansvar. Ifølge bemærkningerne til forslaget ønskede forslagsstillerne at gøre op med det forhold, at kunstig befrugtning kun måtte tilbydes kvinder, som var gift eller levede sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 118 fra folketingsåret 2002- 03, jf. Årbog & Registre 2002-03.
Partiernes ordførere
Inge-Lene Ebdrup (V), Lone Møller (S), Birthe Skaarup (DF), Helle Sjelle (KF), Naser Khader (RV), Kamal Qureshi (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)