F 12 Hvad kan regeringen oplyse om de danske prioriteter for FN's statuskonference i september 2005 om 2015-målene, herunder den danske indsats for at sikre opfyldelse af målene i Afrika?

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:

V 32. Af Pia Larsen (V), Jeppe Kofod (S), Søren Espersen (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Margrethe Vestager (RV) og Steen Gade (SF).

Fremsat 02-06-05 ....... FF 3830
Vedtaget 07-06-05 ....... FF 4036

V 33. Af Rune Lund (EL).

Fremsat 02-06-05 ....... FF 3831
Bortfaldet 07-06-05 ..... FF 4036

Fuld tekst:

V 32:

»Folketinget opfordrer regeringen til i forbindelse med FN's topmøde at arbejde for

- fuld gennemførelse af 2015-målene, især i Afrika, ved at mobilisere 25 mia. USD til ekstra udviklingsbistand, op til 100 pct. eftergivelse af gæld til de fattigste udviklingslande samt ressourcer til Den Globale Fond,

- at 2015-målene indarbejdes i nationale fattigdomsstrategier, og at der inddrages bl.a. miljøhensyn, kvinders og børns rettigheder, samt at strategierne understøttes af langsigtet koordineret donorbistand,

- intensivering af kampen mod hiv/aids gennem øgede økonomiske ressourcer til det enkelte lands strategi,

- fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder,

- øget økonomisk vækst gennem bæredygtig udvikling og erhvervsudvikling med respekt for demokrati og god regeringsførelse samt styrket effekt af udviklingsbistanden gennem donorkoordination,

- effektiv beskyttelse af det fælles miljø, styrket indsats mod global opvarmning og

- lige adgang til grundlæggende rettigheder for kvinder og mænd, herunder at EU iværksætter konkrete initiativer til opfølgning af Beijinghandlingsplanen.«

V 33:

»Folketinget opfordrer regeringen til i forbindelse med FN's topmøde at arbejde for

- fuld gennemførelse af 2015-målene, f.eks. ved at mobilisere 25 mia. USD ekstra udviklingsbistand, og at der gennemføres en 100 pct. eftergivelse til alle ulande,

- at de vestlige rige lande forpligter sig til at øge deres ulandshjælp, så de inden for 5 år når op på mindst 0.7 pct. af bruttonationalproduktet gerne højere, Danmark meddeler FN, at Danmarks ulandsbistand sættes drastisk op i første omgang til 1,5 pct. af BNI,

- at der indføres afgifter på flybrændstof, der bruges til udvikling i Afrika,

- at kampen mod hiv/aids intensiveres, bl.a. med mindst 25 mia. USD ekstra i bistand til Afrika senest med virkning fra 2010, og

- at der gøres en særlig indsats i forhold til kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder.«

Afstemning:

V 32 vedtaget med 109 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).

V 33 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Pia Larsen (V), Jeppe Kofod (S), Søren Espersen (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Margrethe Vestager (RV), Steen Gade (SF) og Rune Lund (EL)