B 72 Forslag til folketingsbeslutning om legalisering af hash.

Af: Rune Lund (EL) , Line Barfod (EL) , Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Majbrit Berlau (EL)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at legalisere bruges af hash og dyrkning af cannabis, muliggøre import af og handel med hash og udbygge den offentlige behandling af misbrugere.

Forslagsstillerne anførte i bemærkningerne, at det gældende forbud mod hash var ude af trit med den almindelige retsopfattelse, og at kriminaliseringen var ødelæggende for Christiania og mest til fordel for de velorganiserede kriminelle.

Beslutningsforslaget var en genfremsættelse, senest af beslutningsforslag nr. B 14 fra folketingsåret 2003-04 med mindre justeringer af bemærkningerne til beslutningsforslaget, jf. Årbog & Registre 2003-04.
Partiernes ordførere
Joan Erlandsen (V), Karen Hækkerup (S), Birthe Skaarup (DF), Helle Sjelle (KF), Naser Khader (RV), Anne Baastrup (SF) og Line Barfod (EL)